Ekstra tv kanal-pakke fra HAS
Medlemmerne af Hjørring Antenneselskab får nu mulighed for at vælge endnu en programpakke.
Julen varer lige til påske, siger man. Den sang vil vi gerne synge med på hos Hjørring Antenneselskab. Vi har nemlig en ekstra pakke til vore medlemmer. En pakke med en masse tv-programmer.
Valgfrihed og alsidighed er to nøglebegreber, der ligger til grund for, at antenneselskabet nu præsenterer medlemmerne for endnu en valgmulighed.
Mellempakke
- Hen over året får vi altid en masse henvendelser om ønsker fra vore medlemmer, og selv om vi naturligvis ikke kan opfylde dem alle, så lytter vi meget til medlemmernes ønsker. Nogle ser f. eks. rigtigt meget sport og vil gerne have de meget dyre sportskanaler, andre ser lidt sport engang imellem og behøver ikke alle kanalerne, mens andre igen aldrig ser sport, men meget hellere vil se så meget andet. Derfor har vi valgt at sammensætte en mellempakke, som indeholder en del af de mest populære programmer, men f. eks. ikke den meget dyre TV2 Sport.I den ny pakke vil således bl.a. være både TV3 og TV3+, for-tæller Fritz Tandrup, der er formand for programudvalget i Hjørring Antenneselskab.
- Ved hjælp af endnu et filter er vi nu i stand til at sortere ekstra i programudbuddet og der-ved sammensætte en ny pakke 2, som vil koste 2775 kr. om året, fortsætter Fritz Tandrup.
Ønsker
- HAS er medlemmernes egen forening, og derfor er det naturligvis også medlemmerne, der bestemmer, hvad vi skal se i fjernsynet. For at lodde stemningen arrangerer vi hvert andet år en afstemning blandt medlemmerne, og denne afstemning giver os i programud-valget et tydeligt fingerpeg om, hvad det er, vore medlemmer gerne vil se, og hvordan vi efterfølgende skal forsøge at sammensætte de enkelte pakker. Det handler nemlig ikke alene om, hvad medlemmerne gerne vil, men også af hvilke muligheder vore programud-bydere stiller os overfor – og hvad de koster, gør Fritz Tandrup opmærksom på.
- Med mellempakken giver vi medlemmerne mulighed for i endnu højere grad at vælge til og fra.
Prisen for at se grundpakken vil stadig være under 1000 kr. om året, mens prisen for at se samtlige næsten 50 programmer i 2010 vil stige til 3850 kr.
Yderligere oplysninger:
Fritz Tandrup, formand for programudvalget, tlf. 23 88 20 54, fritz.tandrup@has.dk
Kurt Larsen, formand for antenneselskabet, tlf. 98910096, bola@has.dk.