TV & Radio
TV kanaler 2010
Radio kanaler 2010
Pakkeskift
Om valg af tv-kanaler 2010
Digitale oplevelser
Digitalt TV - skridt for skridt
Fordele ved digitalt tv
Zaptor boks
Prøvekanaler
TV-programoversigt
Tekst TV

Analogt og digitalt tv i HAS - skridt for skridt!


- Hvad er så det nye med, at fjernsyn sendes digitalt i HAS?
Jo, den korte udgave er ret enkel: Fremover vil vi sende både analogt og digitalt. Har du flere fjernsyn - f.eks. et almindeligt billedrørs-TV og et nyere digitalt fladskærms-TV - vil du altså kunne modtage signalerne, så de passer nøjagtigt til det enkelte fjernsyn. Det giver bedre billeder!


- Digital indstilling på dit TV
De tre hyppigste fjernsynstyper skal håndteres lidt forskelligt, når krypteringen af de digitale signaler fjernes. Har du et billedrørs-TV i stuen eller på et af børneværelserne, så tag det helt roligt. Du behøver ikke foretage dig noget som helst med disse fjernsyn. Der sker ingenting nu - og som sagt heller ikke efter den 1. november 2009. Tør bare sveden af panden!

Fladskærms-TV med DVB-T tuner
Er du indehaver af et fladskærms-TV, der ikke har en DVB-C tuner, men i stedet en DVB-T tuner, så må du enten se kanalerne i analog kvalitet eller vælge at købe en Zaptor-boks. I starten af 2010 vil vi sammen med Stofa kunne levere en anden type boks (Zaptor-light), hvor du ikke får alle de interaktive muligheder, der er i zaptor-boksen. Til gengæld giver det dig mulighed for modtage signalerne digitalt.

 

Fladskærm med DVB-C tuner
Har du et nyere fladskærm med en digital DVB-C tuner, så kan du få de kanaler, du abonnerer på i antenneforeningen i digital kvalitet. Sæt apparatet til at søge efter kanalerne - og vær opmærksom på, at det skal være den digitale søgning, ikke den analoge. Er du usikker på, hvilken tuner, der er i dit tv-apparat, må du checke, om det står på fjernsynet. Ellers må du i gang med at læse brugsvejledningen eller søge på internettet.

 

OBS. Læg mærke til følgende, når du søger programmer med et apparat med DVB-C/T tuner:
Bliver du undervejs i søgningen bedt om at tage stilling til, om du vil have DVB-T eller DVB-C, så vælg det sidste.
Kan tuneren ikke selv finde kanalerne, skal du indtaste:
- Frekvens: 346 MHz
- Netværsks-ID: 0
- Modifikation: 64 QAM
- Symbol rate: 6900 KS


Det der med tunere - hvad er det?
For at kunne omsætte de signaler, der modtages fra luften, gennem stueantennen eller via fællesantenneanlægget til noget brugbart, skal fjernsynet have en indbygget modtager, en såkaldt tuner. Tunere er ikke noget nyt begreb. Faktisk har der altid været tunere i de traditionelle billedrørs-TV - altså de TV-apparater, vi kender fra vores hjem - og fra Krøniken med radiofabrikken Bella.
Det har vi aldrig rigtigt hørt så meget om. Men tuneren har altså også været i disse apparater. Denne tuner er en såkaldt analog tuner.

DVB er betegnelsen for digitalt tv. Det står for Digital Video Broadcast og der er flere forskellige standarder. Langt de fleste fladskærms-TV sælges i dag med flere forskellige tunere - og næsten alle har en tuner, der passer til kabel - DVB-C (hvor c står for cable).

Står du for at skulle købe et nyt fladskærms-tv, så sørg også for, at det har MPEG-4. MPEG-4 er et navn for den måde, signalerne komprimeres og sendes på.

Og nej, det er heller ikke med vores gode vilje, at det skal gøres så kompliceret og med mange nye navne og begreber.

Se nedenstående grafik, der ganske kort fortæller principperne i, hvordan de analoge og digitale signaler kan udnyttes ganske effektivt i din bolig - eller hent pdf-filen og læs i ro og mag.


 Skridt for skridt
 Print