Her er en kort sammenskrivning af bestyrelsens beretning, som blev fremlagt på generalforsamlingen i april 2010.
Det analoge sluk
I 2010 var det svært at bevæge sig uden at blive bombarderet med reklamer om tv mange sider. Helt fra foråret og hen til efteråret var budskaberne og tilbuddene mangeartede og skulle lokke forbrugerne til at skifte ud og købe nyt.
Årsagen til denne intensive markedsføring var, at vi jo skulle sige farvel til det analoge signal den 1. november. For at matche markedsføringen fra kommercielle udbydere, valgte bestyrelsen også at gøre noget mere ud af gøre opmærksom på HAS. Det skete gennem aviser, annoncetillæg, radio (Skaga-FM), biografreklame og så selvfølgelig gennem informationskanalen, hjemmesiden og vores blad.
Tirsdag den 22. september blev krypteringen af de digitale signaler på vores net fjernet. Forud havde vi en informationskampagne, der skulle forklare, hvad det betød. Rigtigt mange medlemmer fik denne dag endnu flottere billeder på deres fladskærme.
Ud over det ukrypterede tv-signal fik vi samtidig
- 2 HD-kanaler (DR HD og National Geographic Wild - senere også Silver HD gennem anden aftale)
- en ny ip-telefoni aftale
- halv afgift til kort til Zaptor eller CA-modul
- gratis internetforbindelse (256kbit/64 kbit)
- en zapperboks (beregnet til dem, der gerne vil have digitalt tv på apparater med DVB-T/mpeg 2-tuner og som ikke ønsker interaktivitet som i Zaptor-boksen)
Både i perioden op til den 22. september og op til den 1. november kunne vi konstatere, at der var et massivt højt besøgstal på vores hjemmesider. Der var en klar sammenhæng mellem disse besøgstal og vores informationer på info-kanalen - så det er en værdifuld måde at komme ud med budskaber på.
Hvad skete der så den 1. november, da det analoge signal slukkede: Ingenting og altså ikke nogen om-væltning for dem, der stadig har et billedrørs-TV og som derfor gerne vil have de analoge signaler.
Samtidig med det analoge sluk lancerede DR nye kanaler digitalt: Ramasjang, DR-K, Update, DR-HD og folketingskanalen. Med undtagelse af HD- og folketingskanalen har vi valgt at sætte kanalerne på analogt i anlægget.
Men hvordan harmonerer det så med, at sloganet vi sender som vi plejer. Nogle enkelte medlemmer har henvendt sig og klaget over, at vi ikke sender digitalt til DVB-T modtagere og ikke sender alle nye kanaler analogt.
Helt fra start af har vi besluttet, at vi fortsat vil sende både analogt og digitalt, men vi kan ikke garantere at der ikke sker ændringer i programsammensætninger mv.
Vi har valgt ikke at sende i den digitale standard, der hedder DVB-T, men i den, der hedder DVB-C og som er beregnet til antenneanlæg. En stor del af de første fladskærme kom kun med DVB-T kan altså ikke udnytte det ukodede signal til digitale billeder. Det kræver en boks. Uden boks ses billederne via de analoge signaler, og faktisk er det så godt, at mange medlemmer ikke vil investere i en boks.
Den korte beskrivelse af årets resultat på dette tidspunkt er altså, at
- vores medlemmer mærkede minimalt til det analoge sluk
- de kan se tv både på de traditionelle billedrørs-tv og på de digitale fjernsyn, der er beregnet til det uden brug af ekstra settopbokse
Programafstemning, -valg og den nye pakke
I september måned satte vi gang i en programafstemning og sendte spørgeskemaer ud til de ca. 20.000 medlemmer. Programafstemningen sker indenfor nogle forud definerede kategorier og bestyrelsen læg-ger meget vægt på de svar, som kommer. Af de ca. 4.500 svar fremgår, at der fortsat er stor tilslutning til en bred programflade og stadig også stor opbakning til de dyrere programmer.
Arbejdsgangen ved programafstemninger er:
• først en vejledende afstemning
• herefter vurderer bestyrelsen resultatet og laver en foreløbig ønskeseddel over programmer
• dernæst indhentes tilbud hos forskellige leverandører
• derefter yderligere forhandlinger om priser og vilkår,
• så indgås aftale
• derefter offentliggøres afstemningsresultatet i vores blad.
Ændringerne i programsammensætning skal som regel ske i forbindelse med årsskiftet, men af hensyn til vores medlemmer, vælger vi ofte at foretage ændringerne lidt senere, da det skaber irritation, når fjernsynet skal indstilles.
Denne konkurrence mellem udbydere giver vore medlemmer de bedst mulige priser. Med den størrelse, som foreningen har nu, er det attraktivt at sælge til os.
Her er der grund til at mane et par myter, som vi ind imellem støder på hos nogle af vore medlemmer, i jorden:
- der er ikke på forhånd indgået en aftale med Stofa. Konkurrencen på pris afgør, hvor vi køber.
- det, vi køber programmerne til, er også den pris, som medlemmerne betaler. Vi tjener altså ikke noget på det.
Vi havde hørt, at branchen med henvisning til finanskrisen ville sætte priserne ret kraftigt op.
Da vi kunne konstatere, at der ville blive en prisstigning på den fulde pakke fra 3200 kr. til 3850 kr., konkluderede vi to ting:
- at vi ville gå efter en løsning, hvor de programmer, som medlemmerne ønsker sig, skal fortsat være på anlægget
- at der var behov for at se på muligheden for at lave en løsning, så der også var mulighed for at vælge fra
Løsningen blev indførelse af en 3. pakke. Her er så en af de ting, vi gerne ville have lavet anderledes, hvis vi havde kunnet: Vi kom desværre til at kalde det pakke 1, pakke 2 og pakke 3, hvor pakke 3 altså er den fulde pakke. Det vi hidtil har kaldt pakke 2.
Vi havde lavet en ny mellempakke - og det var også det, vi fortalte om i vores pressemeddelelse, på vores hjemmeside og på informationskanalen - men nogen opfattede det anderledes.
Nogle medlemmer mente ikke, at der var tale om pakkeskift, når man i stedet for den fulde pakke (pak-ke 3) ville skifte til pakke 2 (mellempakken). Det har altid været praksis i foreningen, at et pakkeskift skal betales af den, der ønsker det. Det skyldes, at pakkeskiftet koster et filter, der skal monteres i den fordelerboks, der forsyner husstanden og arbejdet skal udføres af en tekniker. Det er ikke noget, der klares ved et klik på en pc.
Når vi forklarede det, kunne langt de fleste forstå logikken, men der er ingen tvivl om, at vi nok skulle have tænkt mere over navngivningen. Vi fik en ny mulighed, som mindst 2000 medlemmer på nuvæ-rende tidspunkt har taget imod.
Efterårets arbejde, resultatet af programvalget og den efterfølgende kanalsammensætning har efter be-styrelsens opfattelse ikke været så ringe:
De fleste af de nye kanaler fra DR, som kom i forbindelse med overgangen til digitalt tv, findes også analogt på vores anlæg, der er nye HD-kanaler og fortsat en stor og alsidig flade af kanaler og endelig en ny mulighed for at kunne vælge mellem 3 pakker. En valgmulighed, der kan udbygges, hvis man vælger at tilkøbe programpakker fra Stofa gennem særskilt abonnement. Det er vores indtryk i det dag-lige, at der er ganske stor tilfredshed med de tilbud, som vi har i foreningen.
Særligt for de sportsinteresserede er der ved sammensætningen af kanalmønsteret sket et godt match: Faktisk er det faldet sådan ud, at vi med Canal 9 på prøvekanalen kan prale med, at vi er i stand til at bringe alle VM-kampene i fodbold - både analogt og digitalt. Alle kampe sendes på DR1/DR HD , TV2 eller Canal 9 – og kan altså ses af dem, der har pakke 1!
Kommende udfordringer/opgaver
Medlemsmøder og -information
I april 2010 holdt vi to medlemsmøder om digitalt TV og de fremtidige muligheder. Det indtryk, man står med efter disse møder er: Det er teknisk set gået fint med at indføre digitale signaler. Nu udestår, at vore medlemmer skal vænne sig til det, for det er anderledes end analogt tv. Pixelleringer, der kan opstå alle steder i produktions- og sendekæden, er en meget præcis melding om, at der er fejl. De digitale tv-signaler skærper også krav til hjemmets installationer.
Vi ved, at internetudfald giver en meget hurtig indikation på, at der er noget, der skal ses efter og rettes. Da nettet overvåges, justeres og fejlrettes hele tiden, får vore medlemmer en høj kvalitet. Flere fejl vil flytte ind i hjemmet, og her er en informationsopgave, der skal løftes.
Apropos information, så har bestyrelsen besluttet at lave en særlig indsats i forhold til informationska-nalen.
En del er prøvet i det forgangne år: Mere aktiv anvendelse af kanalen og med direkte tv-transmissioner fra kommunalvalget, som blev taget godt imod. Her havde vi et rigtigt godt samarbejde med SkagaFM.
Det er let at se, at nyheder på info-kanalen læses, og vi vil gerne gøre det endnu bedre, nærværende og relevant og med mulighed for, at andre udefra efter særlige retningslinjer kan komme med bidrag.
Også vores andre informationskanaler skal vi holde vedlige og i gang. Det gælder både vores professio-nelle og flotte hjemmeside og vores medlemsblad.
Digitaliseringen fremover
Regeringens beslutning om at alt skal være digitalt har vi i det forgangne år kunnet afbøde virkningen af for vores medlemmer. Hvordan skal det så forstås?
På Tv-siden har de mange antenneanlæg i landet medvirket til, at en begrænset del af danskerne har skullet foretage nyinvesteringer eller tekniske ændringer.
Konkret har det betydet, at
- folk har kunnet beholde tv-apparater med billedrør, som de faktisk er glade for og ikke ser nogen grund til at skifte ud
- vi leverer signal, så de ikke skal have en boks foran og samtidig kan have andre fjernsyn i andre rum med digitalt signal (hvor vi jo skal huske, at der i gennemsnit er 2,4 fjernsyn pr. husstand og at der ses over 3 timers tv-sening pr. dag).
At der bliver færre analoge kanaler fremover er uomtvisteligt. Vi vil komme til at aflevere noget båndbredde - og det er måske heller ikke helt urimeligt. Med de digitale signaler har vi fået mulighed for at få langt flere kanaler på vores anlæg. Men bestyrelsen kommer til at stå overfor en opgave, hvor der skal reduceres i de analoge kanaler, og her vil det ske fra den ende, hvor der er færrest seere og med en stille og rolig udfasning.
I de kommende forhandlinger om et medieforlig for de næste 4 år, indgår også drøftelser af digital radio. I modsætning til på tv-siden vil det blive vanskeligt for os at hjælpe politikerne.
Det kommende medieforlig og andre politiske tiltag
Det er begrænset, hvad der p.t. er om indhold i det kommende medieforlig. Her før kulturministeren er kommet med sit oplæg, er der tilsyneladende en bred politisk opbakning til øget fritvalgsløsning. Det skal være sådan, at man skal kunne købe sine favoritkanaler i løs vægt - og det på trods af, at der ellers er en almindelig opfattelse blandt eksperter om, at det bare vil betyde et mere begrænset udbud for den enkelte - til en langt højere pris.
Det er naturligvis et opbrud med tidligere tider og et skridt på vejen mod øgede individuelle valgmulig-heder. Allerede i dag har vore medlemmer flere valgmuligheder end man lige tænker over. Faktisk kan man nøjes med pakke 1 og så supplere med tilvalgspakker bag settopboks.
Der vil blive rigtigt mange problemstillinger, hvis det vedtages. Hvad med de analoge pakker? Skal der både være pakker og enkelt-programvalgsmuligheder.
Kommer det som et lovkrav, må bestyrelsen selvfølgelig se på, hvordan den opgave skal løses.
Det samme bliver, hvis det lykkes for TV2 at få ret til at tage betaling for deres hovedkanal. Der har været lagt op til, at TV2 i en grundpakke, der ikke indeholder betalingskanaler skal være gratis, mens det skal koste 25-30 kr. om måneden fra 1. januar 2012 at have den sammen med andre betalingskanaler.
Som det fremgår, vil der også fremover være masser at forholde sig til i vores forening, og bestyrelsen får fortsat udfordringer og opgaver at arbejde med.
Medlemmer og anlæg
Fusion
1. juli blev Hirtshals Antennelaug fusioneret med Hjørring Antenneselskab – en fusion, som blev god-kendt på sidste års generalforsamling.
Medlemmer
Antal medlemmer i vores forening:
Ved indgangen til 2009 var der 16.625 medlemmer
Ved indgangen til 2010 var der 16.945 medlemmer
(excl. medlemmerne fra Hirtshals Antennelaug)
Altså en tilgang på 320 medlemmer
Tilkommet via fusionen med Hirtshals 3.281 medlemmer
I alt ved indgangen til 2010 var der altså: 20.226 medlemmer
På trods af en pæn fremgang må vi forvente, at medlemstilgangen bl.a. bliver påvirket af de renoverin-ger, som boligforeningerne er i gang med i øjeblikket, hvor der både nedrives boliger og ombygges til større og færre boliger. Det ser vi bl. a. i Hjørring-planen (Kristiansandsvej og Keravavej), på Nordbo-vej og i Margretheparken i Hirtshals.
Anlægget
Udbygning af anlæg:
Sommerhusområder
• Nordlige del af Nørlev (Udemarken-Søslangevej)
• Område mellem Tornby Strand og Hirtshals
• Diverse mindre områder i Lønstrup, hvor der ikke var nogle, der ville tilsluttes i første om-gang.
• Område i Tversted (Østervej-Tranebærvej)
Nye områder i Hjørring:
• Blokvej – 52 sygehusboliger
• Lundtoftevej – 16 sygehusboliger
• H.C. Andersensvej – 16 andelsboliger
Vidstrup:
• Anlægget i Vidstrup by blev idriftsat i april 2009
Udbygning af Ø-struktur:
• Udbygning med flere nodes i Hjørring (5 nodes)
Nedgravning af fiberkabler – fælles gravearbejde med ENV og TDC (Hjørring, Sindal, Horne, Hirtshals og Tornby).
Hjørring Antenneselskab
april 2010
Print