| |
|
|
Kabel tv - fællesantenne, bredbånd m.m. i sommerhuse |
|
|
|
|
|
|
Hvis du har et sommerhus i området fra Lønstrup til Hirtshals og gerne vil have adgang til fællesantenneanlægget med radio-/tv-signaler og internet, så kan Hjørring Antenneselskab i de fleste tilfælde tilbyde en tilslutning til kabelnettet.
Tilslutningsafgiften er 6.500 kr. for et sommerhus – det er det samme som for et helårshus.
Kontingentet for 2011 er 875,00 kr. for pakke1 - 2.163,90 kr. for pakke2 og 2.880,50 kr. for pakke3 (fuldpakken). Det er billigere end for et helårshus, hvor den lille pakke1 koster 1.010,00 kr. pakke2 2.995,00 kr. og pakke 3 (fuldpakke) 4.250,00 kr.
Du kan høre nærmere om mulighederne ved at kontakte os på kontoret Nørrebro 11, Hjørring eller på telefon 98 901777 . Du kan også sende en mail på info@has.dk. Vi træffes på hverdage fra kl. 09.00 til kl.15.30. |
|
|
|
|
Går man nogle år tilbage var et sommerhus et lille træhus eller en ombygget jernbanevogn, hvor indretning og udstyr var ret spartansk. Sommerhuset var et fristed, hvor udendørsliv, hygge og petroleumslamper var nogle af de vigtigste ingredienser. Skulle man have opdateret sin viden om ”den store verden” eller høre musik skete det som regel ved hjælp af en transistorradio.
Sommerhuset er stadig et fristed, hvor man prøver at skabe et åndehul i en ofte fortravlet hverdag. Men med tiden er det spartanske udstyr afløst af moderne bekvemmeligheder - indretningen går i retning af det mere luksuriøse. Der stilles krav om at have samme faciliteter til rådighed, som man har i sin helårsbolig.
|
|
|
|
|
Bredbånd i sommerhuset
Denne udvikling har også givet efterspørgsel på et bredt udvalg af tv og radioprogrammer i god kvalitet, ligesom internettet for de fleste er så integreret en del af hverdagen, at det er helt naturligt også at have det til rådighed i sommerhuset. I samarbejde med de lokale grundejerforeninger har Hjørring Antenneselskab de seneste tre år gennemført interesse-undersøgelser i en række sommerhusområder. Resultatet har været så godt, at der foreløbig er etableret anlæg til ca. 1.500 parceller i Lønstrup og Nørlev samt omkring Rajen og Gindrupvej ved Hirtshals. Det er planen, at udbygningen skal fortsættes i de kommende år, så de resterende sommerhuse mellem Nørlev og Hirtshals også får mulighed for at blive tilsluttet fællesantennen.
|
|
|
Reduceret takst
Når antenneselskabet påbegynder gravearbejdet i et sommerhusområde og på den måde bliver synligt i landskabet, har vi hver gang haft den positive oplevelse, at der er flere, der gerne vil tilsluttes, end interesseundersøgelsen viste. Efter idriftsættelsen af anlæggene er der yderligere tilgang af nye medlemmer. Da de fleste kun må bo i deres sommerhus i halvdelen af året, er programpakkerne billigere i sommerhuse end i helårshuse.
|
|
|
|
|
|
|
|