• Hjørring Antenneselskab på Facebook
  • Kontakt Hjørring Antenneselskab på Mail
  • Hjørring Antenneselskab Telefonnummer
Hjørring Antenneselskab - Drift
Driftinfo

Der er p.t. normal drift.

 

 


 

Forbedret billedkvalitet på en række tv-kanaler

En mindre teknisk omlægning natten til den 7. marts vil gøre, at medlemmerne kan se frem til forbedret kvalitet af billederne på deres fjernsyn på en del tv-kanaler.

Billedkvaliteten på DR’s tv-kanaler er siden april 2016 blevet forbedret til HD-kvalitet. Den ændring slår nu også igennem til medlemmerne af HAS, men det nøjes vi ikke med. Forbedringen sker også for ca. 20 andre af de mest sete tv-kanaler. Samtidig udvides den elektroniske programguide fra 4 til 7 dage. Denne guide, som findes på alle moderne fjernsyn, viser de kommende dages tv-programmer.

Skal fjernsynet genindstilles?
For langt de fleste medlemmer sker ændringen uden, at de skal gøre noget. Dem, der i dag har pakke 1 eller 2 vil uden videre kunne se deres kanaler som de plejer – bare i bedre kvalitet.
Disney Channel og Nickelodeon junior, der begge ligger i pakke 3, skifter frekvens, og også her vil de fleste TV selv finde kanalerne igen. Kun hvis det ikke sker, kan det blive nødvendigt at geninstallere dine tv-kanaler.

Det samme gælder for de medlemmer, der har Bland Selv eller fået ekstra tv-kanaler ved hjælp af CA-modul og kort. Selv om kanalerne skifter frekvens, forventes det, at de fleste fjernsyn selv finder kanalerne igen. Ellers kan det i visse tilfælde hjælpe at sætte TV’et på DR1 i et minuts tid, så skulle kanalerne gerne komme frem igen.
forbedret billedkvalitet     yousee boks

Har du en tv-boks fra YouSee kommer kanaler automatisk. Skulle det mod forventning ikke ske, så prøv at genstarte den.

Skulle du få problemer, så kontakt os.