• Hjørring Antenneselskab på Facebook
  • Kontakt Hjørring Antenneselskab på Mail
  • Hjørring Antenneselskab Telefonnummer
Hjørring Antenneselskab - Drift
Driftinfo

Der er p.t. normal drift.

 

 


 

Godt resultat for HAS

Bestyrelsen i HAS, Hjørring Antenneselskab, kan med det første år med eget bredbånd og YouSee som tv-leverandør notere, at det går som det skal.

- Vi synes, at vi kan fremvise et meget tilfredsstillende resultat både for vores medlemmer, for foreningen og faktisk også med en positiv afsmitning på hele lokalområdet, udtaler formand Kurt Larsen forud for foreningens generalforsamling tirsdag.

Bestyrelsen kan konstatere, at der i dag er flere medlemmer, der vælger foreningens bredbånd end da HAS var kunde hos Stofa og også de mange nye muligheder hos tv-leverandøren YouSee er der taget godt imod.

- Det gælder både den nye mulighed for ”bland selv”, hvor du selv vælger et antal tv-kanaler oveni grundpakken, den udvidede mulighed for at bruge web-tv alle steder og den nye tv-boks fra YouSee, understreger Kurt Larsen, der dog også må indrømme, at skiftet fra en tv-leverandør til en anden har været et stort arbejde. Der har været nogle ting, der skulle rettes undervejs, men vi har haft et fint samarbejde om at få løst de problemer, som vi er stødt ind i. 

Beslutningen om selv at stå for bredbånd til den store forenings ca. 20.000 husstande har også haft en positiv betydning i bredere forstand. 

- Vi har nu en langt bedre og direkte kontakt til vores medlemmer og kan mærke, at de er rigtigt glade for den hurtige og kompetente hjælp, de kan få hos os. Og så kan vi se, at prisen hos vores lokale konkurrent er markant lavere i vores område end andre steder. Så det er ikke kun vores medlemmer, der har fået flere penge i lommerne på grund af vores effektive tiltag. 

Foreningens generalforsamling finder sted i Vendsyssel Teater. Bestyrelsen har igen i år valgt at lave en ”minimesse” forud for den ordinære generalforsamling. Her kan medlemmerne få svar på spørgsmål om om bl.a. wi-fi, bland selv og web-tv fra teknikere, rådgivere og bestyrelse.